Søg i denne blog

torsdag den 6. december 2012

Jeg er Hooked på Zpagetti....

Jeg synes, det er SÅ fedt at hækle på p 12 og Zpagetti garn. Det går hurtigt! Og det trænger jeg til nogle gange.
Her er starten på et juletræstæppe....(beklager billedkvaliteten, håber, I kan se ideen)


tirsdag den 4. december 2012

Tasker af pullrings....






Jeg skulle have været på kursus i lørdags. Det handler om pullrings. Jeg har samlet i et års tid og fået alle mine elever til at samle for mig, og i lørdags skulle jeg endelig finde ud af, hvodden' man så gør!

Men kurset blev udskudt til januar pga. For få deltagere... En tendens, vi desværre oplever flere og flere gange i Håndarbejdslærerforeningen. Hvordan står det til i andre dele af landet? Kan I lave kurser med mange deltagere..?

Nu gemmer jeg ringene (eller forsøger mig ved hjælp af DIY-guides på blogs) til den fineste taske....

mandag den 3. december 2012

Fra skrot til jul.

På 5. årgang har vi i værkstedsfag arbejdet med begrebet "Fra skrot til jul". Det handler om en mere bæredygtig juleudsmykning, hvor genbrug er i højsædet. Eleverne startede med at forsøge sig med prototyper af forskelligt indsamlet materiale. Kravet til produktet var, det skulle gå fra at være skrot til at blive pynt. Når prototypen var valgt og godkendt, skulle der udarbejdes DIYs til hver, så mellemtrinet kunne arbejde med modellen.

Her er et eksempel, lavet af karton fra morgenmadsprodukter og makuleret papir.








søndag den 2. december 2012

Brrrrrr....hvor er det koldt!

Jeg ved godt, vinteren starter med 1. december, men det er længe siden, det har passet nøjagtig på kalenderen.
Vinterdækkene er lige blevet sat på bilen - de lover kraftigt snevejr i Nordjylland i nat.
Måske skulle man lave en "frakke" til bilen - denne her er i hvert fald festlig.


Glæder mig til en lille garnpakke, der skulle komme i morgen.....

Uha, det er længe siden.....

Kan se, jeg ikke har udgivet nogle indlæg siden oktober måned.... Det er godt nok længe siden. Det er ikke fordi, jeg ikke har tænkt, formuleret eller taget billeder til blogindlæg. Det er bare ikke blevet til noget.
MEN...nu er det december - november er forbi (juhu) og energien kommer så småt tilbage. I aften har jeg strikket et halsrør af den gode Incawool, som jeg strikkede vanter af sidste år. Denne udgave af årets nye farver.... Må finde en at give det til - er ikke helt vild med det gule....