Søg i denne blog

torsdag den 22. december 2011

En uventet gave.

En dag, jeg mødte på arbejde, lå der dette i mit dueslag...

Det var en gave fra en kollegas kæreste, der har denne blog. Hun havde lagt mærke til, jeg godt kunne lide røde juletekstiler. Det havde jeg slet ikke tænkt over - men hun har ret.....
Et par dage efter, fik jeg også denne - så kunne jeg evt. sy lidt af den....
Nu må jeg se, om jeg falder over noget blåt.....:o)


mandag den 19. december 2011

Mormors stel.

Jeg har arvet et fint stel fra min mormor. Ikke særligt værdifuldt, men dejligt romantisk cremefarvet bund med roser. Jeg bruger faktisk kun stellet til juleaften, hvor jeg synes, det passer godt.
Da vi byggede om sidste år, var stellet pakket godt i en kasse og opbevaret i Boxit. Jeg glædede mig til at pakke stellet ud og putte det i vores nye vitrineskabe. Desværre var en af de flade tallerkener gået i stykker, så jeg har kun 11 tilbage.
I dag fandt jeg tilfældigvis samme stel i en genbrugsbutik - hvor heldig kan man være her 5 dage før jul...?
Nu køber jeg, så jeg kan dække bord til 14 - så kan jeg stadig bruge mormors stel. Hvis I finder nogle kartoffelskåle eller andre skåle, kan I bare kontakte mig. Det vil være godt at få suppleret lidt af skålene også.

søndag den 18. december 2011

Gamle broderier i nye rammer.....

Jeg har gennem et stykke tid samlet gamle broderier. Jeg synes, det er synd, de fine håndarbejder går i glemmebogen og bare ligger i genbrugsbutikkerne.
Jeg har derfor lavet billeder af nogle af julebroderierne. Rammerne har jeg sprøjtemalet med rød maling og monteret billederne med limpistol. Ganske simpelt, men det giver et helt hyggeligt udtryk.


fredag den 16. december 2011

Tjek....!

Så nærmer tiden sig - jeg har fået ordnet flere ting i denne uge fra min to do- liste.

Juletræet købt og pyntet  - TJEK!
Gaver købt og pakket ind - TJEK!
Vinterdæk købt og monteret - TJEK!

Julelys købt og hængt op i juletræ udendøre - TJEK!
Skab afvasket og hængt op - TJEK!
Dejligt at få ordnet nogle af hængepartierne - nu må jeg til at være kreativ. Skal lige have ordnet et par homemade gaver....


lørdag den 10. december 2011

Havde helt glemt, jeg havde den og den....

Sidste jul byggede vi hele stueetagen om - derfor fik jeg slet ikke pyntet op til jul. I år er det så 2 år siden, jeg har set mit julepynt. Jeg havde helt glemt, hvad jeg har af juleting...

Disse søde stager drejet af min tantes bror.


Kartonklip fra 4 børn - stigen er lavet af Magnus for 21 år siden!




Lækre glasjuletræer fra Mandrup Poulsen


Lyskæde i gummitræet.... små blomster







torsdag den 8. december 2011

Mit første fund af retro-stof....

Nu har jeg i ca. 3 mdr. besøgt de samme 5 genbrugsbutikker ad flere gange. Jeg har været på jagt efter billigt retro-stof. Jeg har fundet lækre broderier, sjove duge og mange andre ting, men ikke et gedigent stykke sengetøjs-retro-stof!
SÅ sidste uge fandt jeg ENDELIG et lille pudevår i gule farver. Jeg kunne næsten ikke tro mit held. Jeg greb straks pudevåret og holdt godt fast i det - tænk, hvis nogle af de andre kunder var interesseret i det samme...
Prisen var ikke så let at finde ud af, så jeg var temmelig spændt, da jeg skulle betale. Ekspedienten sagde:"Mon ikke det er 5 kr. for dette stykke?" Jeg mumlede et eller andet bekræftende og tænkte JUBIIII.
Jeg kan godt forstå, man kan blive afhængig af en god handel - det var SÅ fedt! God jagt til jer alle :o)

Her er et lille billede af kuppet:


onsdag den 7. december 2011

Julegave idé

På kurset med Faster Mette lavede vi disse tørklæder af jersey. Klip ca. ½ meter af jersey i hele bredden. Klip 1 cm brede strimler fra hver side. Du vælger selv, hvor lange de skal være. 10-15 cm. Sy tørklædet sammen til et rør og vask det i vaskemaskinen. Så ruller strimlerne sammen og bliver et flot tørklæde. Jeg synes, de er super flotte i striber.



tirsdag den 6. december 2011

værtindegave



Var lige forbi Mandrup Poulsen efter en lille værtindegave - lys og servietter. 
Se, hvor fint de pakker ind. Det er da julestemning for alle pengene....



lørdag den 3. december 2011

Kvaje-produkt!

Ca. 3 uger siden havde jeg dobbeltbooket en mandag aften - havde meldt mig til møde i børnehaven og skulle samtidig have 3 af mine gamle veninder fra 9.b på besøg. Det kostede. Pigerne ville gerne have kvaje-kage, men jeg valgte kvaje-produkt efter eget valg.
Jeg har syet brødkurve til min mors marked, stof udvendig og voksdug indvendig - vendbare. De fik lov til at vælge en til julebordet.







Charlotte synes mine vanter var superfine og ville ikke have noget imod, hvis jeg kvaje-bookede igen - så kunne hun godt bruge et par vanter.
Idag har Charlotte fødselsdag, så jeg vil overraske hende med disse....



Håber, hun kan lide dem :o)