Søg i denne blog

mandag den 28. november 2011

Babytræf

Vi mødes stadig i vores mødregruppe, som vi kalde babytræf, selvom "babyerne" nu er blevet 5 år. Vi forsøger at mødes en gang hver måned. Vi mødes omkring middag, er aktive om en eller anden aktivitet og slutter af med at spise hos hinanden. Værtskabet går på skift og alle medbringer et bidrag til maden. Så bliver det lidt mere overkommeligt for "værterne".
I lørdags mødtes vi sammen med min mor til advents- og kalenderdekorationshygge. Her blev hygget og kreeret af alle deltagere. Derefter tog vi hjem til Janni og Morten og fik årets første æbleskiver og gløgg. Vi sluttede dagen af med en lækker indisk inspireret middag, hvor værterne stod for hovedret, Helle og Michael stod for dessert og Peter og jeg for salat og brød. En god måde at mødes på - vi bliver altid inspireret af hinanden og menuen passer utroligt nok altid til hinanden.

Stor koncentration - der kreeres....





Frederiks kreation - læg mærke til detaljen med lerklumper, der har rødt glimmerdrys....


Peters kalenderkreation



Helles adventskrans - hun har selv bundet kransen - flot 1.gangspræsentation synes jeg....



En lille krans til døren bundet af blød ene - elsker det udtryk enen giver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar