Søg i denne blog

søndag den 29. januar 2012

JUHU....det sner igen.....!

JUHU - det sner igen. Jeg elsker snevejr!

Der skal vist ryddes sne igen...jubi....!

Men når det sner, skal der også ryddes sne. Sidste år brækkede Peter sit kraveben på skiferien i uge 6. Det betød, han IKKE kunne skovle sne OVERHOVEDET! Derfor har vi i år aftalt, han må rydde sneen - fair nok. Jeg har bare ventet og ventet på lidt sne.....

Nu kom sneen og hvad sker der så...? Inden jeg får set mig om, har jeg sat Peter til at kreere morgenmad, mens jeg lige tager en tur med sneskovlen. HVORFOR...? Det tænkte jeg lidt over, mens jeg ryddede sneen væk.

Egentlig synes jeg, det er fedt at rydde sne - ruten planlægges, hvor skal sneen lægges, hvilken vej er bedst. Efter ruten starter rydningen, stykke for stykke, fremad, udad og under bilen....hvis jeg lige trænger til en lille pause, kan jeg kigge bagud og se, hvordan arbejdet skrider frem: Målet er hele tiden for øje - lige hen til skel og ud på vejen, så er jeg færdig!


Jeg tror, det er det, der "trigger" mig - jeg kan se målet og jeg kender vejen. Det er bl.a. det, der fascinerer mig i det kreative - idé, mål og resultat. Noget, jeg ikke altid opnår i mit arbejde, hvor jeg arbejder med mennesker - det hele menneske, som først er "færdigdannet" hos os i folkeskolen 3 år efter, jeg har sagt, farvel til dem... Her håber jeg, mine metoder, mit menneskesyn og mine handlinger går op i en højere enhed, og eleverne, ligesom mine egne børn, forstår, hvorfor jeg handlede, som jeg gjorde.

Derfor rydder jeg gerne sne igen, man tænker så godt, mens det foregår og så er det i øvrigt også god gratis motion :o)

God søndag til jer - håber, I får lidt sne....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar