Jeg har nydt jeres kreativitet på lurerpladsen - sikke en masse fine ting, der kommer frem i disse dage, hvor lyset forsvinder, regnen pisker og stearinlysene igen kan hygge i et aftenmørkt vindue - det har selvfølgelig også sin charme. (Men jeg synes altså bedre om foråret...)
I denne uge har jeg for første gang haft tid til at komme til symaskinen - det er der kommet disse nøglesnore ud af...
En kollega har spurgt, om ikke jeg kunne lave nogle nøglesnore til hendes veninder. Nu har jeg endelig fået taget hul på stofferne igen. Det er samme princip som altid. Syet af gamle dynebetræk med færdigvævede bånd. Jeg håber, de kan lide udbuddet :o)
I dag har jeg også været på kursus. Håndarbejdsforeningen havde generalforsamling efterfulgt af et kursus med ugler som tema. En god idé, som måske får nogle nye til at deltage i generalforsamlingen. Der var hæklede ugler, håndbroderede ugler, maskinbroderede ugler, kaffevarmer-ugler, filtugler og mange idéer til, hvordan disse kan gøres "børne-venlige". Jeg forsøgte mig med en hækleopskrift, nu hvor der var god assistance. (Er ikke god til at læse hækleopskrifter)
Men her var en chance for at prøve mit neon-akryl-garn af....
Lidt skæv og lidt småskader ved øjnene - men hey - jeg læste en opskrift! Det er da første skridt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar