Søg i denne blog

onsdag den 25. april 2012

Plan A, plan B... og nogle gange plan K!

Igår skulle jeg lige have bagt 24 pølsehorn af én dej, 24 pizzasnegle af en anden dej, 20-25 pølsehapsere af en tredje dej og skinkepirogger af den fjerde dej. Til mødretræf på fredag og aftensmad igår.
Peter skulle hjælpe min moster og Oliver var til fodboldtræning. Frederik ville hjælpe mig og blev sat til at skære pølserne over. Jeg havde regnet ud, jeg godt lige kunne nå at rulle dejen om de første 24 pølsehorn før jeg hentede Oliver fra træning, så kunne de bage, mens Frederik dækkede bord og jeg rullede pizzasneglene....(Kender I det...?)
10 min før vi skal køre ringer en meget sød pige fra Børns Vilkår. "Er jeg interesseret i at forhøje mit bidrag?"....Mens vi snakker ser jeg ud af øjenkrogen, Frederik gøre en mærkelig bevægelse med kniven i plastikken fra pølsepakken. Inden jeg når at reagere, smutter kniven og rammer ham mellem pege- og langefinger. Et lidt dybt snit tænker jeg, men forsøger at virke total cool og får afsluttet samtalen med den søde pige, der siger, hun vil ringe tilbage om en times tid...Fint...!, siger jeg. Jeg pakker hånden ind i et rent viskestykke og forklarer Frederik, vi lige skal haveMette (sygeplejerske på vejen) til at kigge på hånden. Hun er ikke hjemme, men det er Maria (også en sygeplejerske på vejen). Hun synes ikke, jeg er overpyldret, hvis jeg vil på skadestuen. Hun ville også køre direkte, hvis det var hende. OK, tænker jeg - det er et vink med en vognstang Vibber - afsted med jer.
Går meget roligt (er faktisk lidt stolt af, jeg ikke spurtede på noget tidspunkt!) tilbage til huset. Får slukket for ovnen, tjekker sygesikringskortet er i pungen, ringet til Peter, hentet ham så han kan hente Oliver, der nu har været klar til afhentning i 20 minutter og ankommer på skadestuen ½ time efter skaden er sket.
Og her venter vi og venter og venter og venter....
Vi snakker lidt med Line, der er faldet på skulderen, lidt med Mathildes forældre, der har ventet i 2 timer, før vi kom. Personalet siger, det er en stille dag - kun 3-4 timers ventetid. Normalt er der ca. 7 timers ventetid på skadestuen. Hallo! Det forstår jeg slet ikke! Hvordan kan der være 7 timers ventetid?
Nå, Frederik er igennem hele forløbet ganske cool, ømmer sig, når såret åbnes eller røres, men snakker i et væk lige indtil kl. 20. Der falder han i søvn siddende op ad mig.
Vi kommer ind på stue 5 kl. 21, bliver renset af en sød sygeplejerske (veninde til min mands ekskone, hvad er chancen for det!), tilset af læge 1, læge 2 og lægevikar, pakket fingrene ind i fin forbinding og får en pose med sterilt gaze, strips og plaster med hjem (pakket af ekskonens veninde, der er sød mod os) og kører hjem. Vi er hjemme ca. 21.30, hvor Frederik får den lovede portion jordbærgrød MED mælk og sukker. Så er han træt og bliver puttet, mens moderen går i gang med dej 1 og 2. Dej 3 og 4 bliver gemt til næste dag, hvor moderen bliver hjemme med det barn, der "skal holde sig i ro, det næste døgns tid". Det er svært for en 5½ årig!
Når man har været omkring skadestuen i vores familie får man altid en lille ting, som plaster på såret. Frederik fik 4 Ninjagos fra Lego - og det kan man altså godt lege med, selvom fingrene er bundet sammen :o)
Sådan går de plan A, plan B...nogle gange. Så ender man med plan K eller Q. Heldigvis gik det godt denne her gang :0)
Skal holdes ren i 4 dage...!
Fin forbinding til at holde fingrene samlet


Ninjago - nyt legetøj (for moderen) kan godt leges med alligevel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar